Særligt sensitive børn behandling
Citat af filosof Søren Kirkegaard (1813 – 1855)
Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest finde ham der, hvor han er, og begynde der.
Allerede på Søren Kirkegårds tid vidste filosoffen at det er vigtigt at møde mennesker i øjenhøjde. I vores tidsalder er dette stadig en sandhed. Barnet skal mødes på barnets præmisser i børnehaven, skolen og i hjemmet. Hvis det ikke sker, falder barnets ”korthus sammen”, det vil sige barnet bliver over stimuleret og reagere uhensigtsmæssig i både adfærd og tale. Når barnets behov ikke imødekommes, kan det med tiden blive en diagnose f.eks. stress, angst, tics, lavt selvværd mm. Andre symptomer er spiseproblemer, generthed, mareridt, ubegrundet følelses udbrud, overstimulering, mistrivsel og manglende søvn.
Er særlig sensitivitet en diagnose?
- Svaret er kort og godt NEJ
Der findes ingen psykofarmaka eller medicin der kan afhjælpe særlig sensitivitet.
Findes der behandling for særlig sensitivitet?
- Svaret er JA
De særligt sensitive børn vil profitere af samtaleterapi, coaching og Systemisk familie opstilling. Ligeledes vil samvær med andre børn med samme udfordringer give børnene en indsigt i at de ikke er de eneste i hele verden der har det på denne måde. For at i møde komme dette behov, findes der en sommerskole for særligt sensitive børn. Børnene finder sammen med andre i samme situation, deres superheltekraft og får bland andet udarbejdet deres personlig skærm/skjold. (teknikker)
Du kan læse mere om vores sommerskole
Sammen med sommerskolen er der mulighed for forældre til at deltage i en workshop. Temaet er nye redskaber og måder at støtte børnene på.
Hvordan får jeg tøjkrisen om morgenen vendt til noget positivt?
Tøjkrisen om morgenen skal muligvis klares aftenen før, da det kan tage lang tid for barnet at bestemme og vælge hvilket tøj det har lyst til på dagen. Barnet kan bruge mange ressourcer for at vælge tøj, så et godt råd kan være at det er forældrene der lægger tøjet frem, aftenen før.
I videoen (kendetegn hos særlige sensitive) med Josefine bliver huen hendes redskab til at holde unødvendig lyde ude af hovedet. Det at hun får lov til at beholde huen på, gør at hun kan være i støjen i skolemiljøet, samt i hjemmet og til fritidsaktiviteter. Josefine fortæller at hun har brug for et særligt rum at kunne koncentrere sig i skolen og helt særligt når der er nationaltest. Josefine er god til selv at komme med løsningsforslag.
Hvad kan jeg gøre for at møde mit barn i øjenhøjde?
Når du møder dit barn i øjenhøjde, føler barnet sig set, hørt og forstået, hvilket er grundlaget for enhver god kommunikation. Du forklarer barnet dagsprogrammet. Hvad der forventes af barnet i dag, altså du laver en forudsætning (NLP-teknikker) at i dag skal du til tandlæge.
Peter: Jeg henter dig fra skole klokken 13.00 og derefter tager vi til tandlægen.
Forberedelsen gør at barnet ved hvad der forventes og dermed er forberedt og klar til aktiviteten.
Et andet eksempel: i morgen er det svømning der står på programmet. Peter skal jeg pakke dit badetøj eller vil du selv?
Dermed inddrager du dit barn i processen med at vælge selv. Hvis du kan se at dit barn er overbelastet, overstimuleret og er ved at brænde sammen, er det vigtigt at du som forældre tager opgaven og aflaster dit barn, også selvom dit barn er 12 år og du tænker, det skal dit barn kunne i den alder.
Hvordan kan jeg hjælpe mit sensitive barn?
Børn med de særligt sensitive træk bliver ofte misforstået. Barnet bliver overfyldt med sanseindtryk og kan reagere med råb og skrig og konflikter med familien eller blive udadreagerende i sfo`en. Barnet trækker sig ind i sig selv og vil helst spille computer og høre musik alene.
Det kræver indsigt og en nøje planlagt dagsstruktur af dig som forældre. Det bedste redskab du har som forældre er at kunne aflæse dit barns stressniveau(teknikker) og herefter tilpasse dagsprogrammet.
Det stiller store krav til de mennesker der omgås disse børn, det være sig lærer, pædagoger og forældre. Børnene har brug for pauser, måske endda med nedrullede gardiner, voksen guidning til at overholde disser pauser før dagens næste sanseindtryk kommer farende i fuld fart. Der skal være indlagt en pausen imellem skole og fritidsaktiviteter, der skal aftales pauser mellem aftensmad og bad eller lektielæsning og gerne så konkret som muligt.
Barnet har brug for at være sig selv, finde ind til roen og bearbejde de indtryk der er oplevet og derved lade op til næste opgave. Kunsten som forældre er at kunne læse sit barn, at sætte grænser for de fritidstilbud der kan vælges imellem og støtte op om det valgte, at prioritere at lige netop dette barn skal have nogle andre rammer end de andre søskende. For at behandle søskende ens, skal vi behandle dem forskelligt. Dermed ment at alle i en søskendeflok er forskellige.
Hvad der har hjulpet Josefine
Josefine fortæller at hun har svært ved at blive beskidt på hendes hænder og derfor er det svært at lege ude, men hun har fundet en løsning, og det er at tage enten have handsker eller vanter på.
Når Josefine skal røre ved dej, på trods af denne udfordring holder hun af at bage. Josefine har fundet en løsning på problemet. Hun fortæller at hun tager handsker på, da hun slet ikke kan holde ud at rører ved dejen med sine fingere.